Et afslappende ophold i idylliske og rolige omgivelser er omdrejningspunktet hos Villa Søholt. Med afsæt i stedets særlige atmosfære har vi haft til opgave at opdatere den visuelle identitet og implementere den på et nyt website og en ny Instagram-profil. Målet var at afspejle kerneværdierne: ro, nærvær og god beliggenhed. Resultatet er en professionel og troværdig online tilstedeværelse, der visuelt formidler stedets vision på tværs af alle platforme.